Velfærd på tværs af EU-grænser

EU-borgere har ret til velfærd- og sundhedsydelser i det land de arbejder i. Kan DK klare presset?

Fra 2002 til 2013 steg antallet af EU-borgere, der bor og arbejder i Danmark fra 54.000-160.000 bl.a. på grund af EU´s udvidelse med ti nye østeuropæiske lande. EU-borgere fra Polen, Rumænien og andre EU-lande, som arbejder i Danmark har ifølge EU´s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed samme ret til danske velfærds- og sundhedsydelser, som danske statsborgere – en ret som var med til at udløse det britiske nej til fortsat EU-medlemskab i sidste sommers Brexit-afstemning. Med EU direktivet fra 2011 om patientrettigheder på tværs af grænser, er der friere slag, når EU borgeren skal vælge, hvor man vil have behandlet sine sundhedsproblemer. Indtil videre har få danskere benyttede sig af muligheden, men EU-undersøgelser viser, at danskerne er blandt de mest villige til sundhedsbehandling i et andet EU land. Hvad er udfordringer og muligheder, når EU’s indre marked æder sig ind på velfærdsstatens grænser? Kan Danmark klare presset? Og hvor går grænsen, hvis der ingen grænse er?